Plastfyldninger

tandfyldning plastfyldning frederiksberg tandklinik

Plastfyldninger er i dag førstevalg, når der skal laves en fyldning. Plastfyldninger er både pænere, mere solide, og mindre farlige end tidlige tiders sølvfyldninger, og det er det eneste vi laver på vores klinikker.

En tandfyldning laves typisk efter vi har renset caries væk fra en tand, og derfor har brug for at fylde op igen og få overfladen af tanden til at ligne sig selv fra før hullet og behandlingen.

Vi laver plastfyldninger i de tænder, hvor der er tilpas meget tand tilbage til, at vi kan lime plasten godt fast i tanden.

Fremgangsmåden er, at vi, efter vi har renset for huller i tænderne, gør klar til at fylde hulrummet med plast. Selve plastmaterialet hærder hurtig nede i tanden, og limes godt fast til den resterende tand. Resultatet er både smukt og særdeles holdbart.

I tilfælde af en større behandling, fx efter et større hul i tanden, er der ofte for lidt oprindeligt tandmateriale tilbage til at der kan laves et solidt resultat med en plastfyldning – tanden kan ganske enkelt knække ved hårde bid.

I disse tilfælde anbefaler vi at lave en krone, der holder i mange år, selv på meget medtagede tænder.

> Tilbage til behandlingsoversigten

tandfyldning plastfyldning frederiksberg tandklinik