Akut tandlægehjælp

Har du fået akut tandpine, og har behov for hurtig undersøgelse og behandling, kan vi i langt de fleste tilfælde hjælpe dig. Vi tilstræber så vidt det er muligt at skabe fleksibilitet i hverdagen, så vi i hverdagene oftest kan hjælpe indenfor 24 timer.
Vores erfaring er, at en akut opstået tandpine enten kan klares hurtigt, hvis det fx. er en løs fyldning, eller ordnes over flere omgange, hvis det er en kompliceret sag.
Sidstnævnte tilfælde kan fx. være en rodbetændelse, der kræver 1) smertelindring, 2) rodbehandling og 3) en krone ovenpå den behandlede tand. Dette klares over flere gange, og første behandling kan klares hurtigt og med ofte meget kort varsel.
Uanset hvad, så hører vi gerne fra dig, hvis du oplever akut tandpine, og så ser vi hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig.
I tilfælde af behov for akut tandlægehjælp, fx. ved uudholdelig og alvorlig smerte og tandpine, eller tilskadekomst uden for vores åbningstider, kan du i nødstilfælde kontakte Region Hovedstadens tandlægevagt gennem tlf. 70 25 00 41
> Tilbage til behandlingsoversigten
