Rodbehandling

En tandnerve kan gå tabt, hvis en tand har haft en stort hul eller er knækket på en uheldig måde. I de tilfælde skal man lave en rodbehandling, som består i – under lokalbedøvelse – at fjerne den ødelagte nerve og lægge et fyldningsmateriale indeni roden.

 

Hvorfor skal en tand rodbehandles, og hvornår?

Den hyppigste årsag til en rodbehandling af en tand er, når et hul i en tand er så stort at det når igennem tandbenet og helt ind til tandnerven. Derved trænger bakterier trænger ind og medfører betændelse i nerven, som ligger inde i midten af tandroden i det der kaldes rodkanalen.

Hvis en tand tidligere har været behandlet for et dybt hul, hvilket gør at fyldningen ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume), kan der også være behov for en rodbehandling.

En mindre hyppig årsag til rodbehandling er smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder, der i specielle tilfælde kun kan fjernes gennem en rodbehandling.

I sjældne tilfælde kan en tand, der har fået en krone på, have øget risiko for at nerved går til grunde. Dette medfører at bakterier invaderer det døde væv, og derfor skal fjernes gennem en rodbehandling.

Den kroniske betændelse i tandnerven forårsages altså af bakterier og deres affaldsstoffer, og derfor er en rodbehandling med fjernelse af tandnerven nødvendig. Alternativt vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig i tanden og potentielt medføre rodspidsbetændelse.

Hvis det sker, kan tanden dog fortsat godt reddes med en rodbehandling, dog med en lidt dårligere prognose.

 

Lidt om symptomerne

Betændelse i nerven giver ofte tandpine, men smerten opfattes forskelligt fra person til person. Idet tandpinen kan føles som smerte i nabotænderne, øret, kæbehulen eller endda som hovedpine, kan det nogle gange være en udfordring at lokalisere den syge tand.

Der er dog forskel på smerterne; en nervebetændelse giver oftest smerte i tanden ved kulde og varme-påvirkning, hvorimod en tand med rodspidsbetændelse kun giver intet eller ringe ubehag, dvs. tanden kan føles lidt øm, når man tygger.

En rodspidsbetændelse kan ses på et røntgenbillede, det kan en nervebetændelse ikke. Det er dog vigtigt at tænke på at en rodspidsbetændelse undertiden kan udvikle sig til en tandbyld, der er meget smertefuld, måske med feberudvikling.

I de tilfælde, hvor tandnerven er levende ved behandlingens begyndelse, må man lægge en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen stort set smertefri.

 

Hvordan udføres en rodbehandling?

En rodbehandling, starter med at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ned til rodkanalen, hvor nerven ligger.

Tandlægen vurderer typisk længden af roden med et røntgenbillede.

Derefter fjernes nerve og bakterier, og tandlægen bruger rodfile til at rense rodkanalen.

Efter en succesfuld rensning og desinficering af rodkanalen, fyldes den op med et plastisk rodfyldningsmateriale og rodfyldningscement. Opfyldningen af rodkanalen modvirker indtrængen af nye bakterier.

 

Efter rodbehandlingen

Et par dage efter en rodbehandling kan patienten undertiden opleve lette, forbigående smerter. Det er dog kun i tilfælde af at smerterne er vedvarende eller tager til, at du skal kontakte din tandlæge.

Da der fjernes en større mængde tandmasse i midten af tanden ved en rodbehandling, er tanden ofte mere følsom og porøs end en alminelig sund tand. Der er derfor en øget risiko for at overbelaste tanden, så den risikerer at flække.

Hvis tandlægen vurderer at tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, er anbefaleingen som oftest at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for, at tanden flækker nemlig mindre.

rodbehandling